I det fynske folks tjeneste

Daloon frygter lukning

En tvungen mærkning af kød i færdigretter kan koste Daloon i Nyborg livet. Det siger virksomheden direktør.

Daloon, der producerer forårsruller, frygter lukning efter at EU-parlamentet har besluttet nye skrappere regler for mærkning af kød i færdigretter. Det skal fremgå af pakkerne med forårsruller og lasagne hvilket land kødet kommer fra. Det skriver Børsen.

Direktør for Daloon, Hemming Van, er i følge avisen bekymret for sin virksomhed efter EU-parlamentets beslutning.

Et flertal i EU-parlamentet vil efter skandalerne med hestekød i færdigvarer have producenterne til at angive hvilket land kødet i deres færdigretter kommer fra.

Men ifølge Hemming Van, vil det blive ekstremt dyrt for virksomheden at lave forskellige typer emballage afhængig af, hvor kødet kommer fra, og det kan i sidste ende betyde lukning af Daloon, fordi produktionsomkostningerne bliver for store, siger direktøren.

Ved du noget? Så send os et tip