I det fynske folks tjeneste

Danmarks første børnehospital indviet

Der var eventyrstemning da H.C. Andersen Børnehospital i Odense blev indviet af prins Joachim. Og det oven i købet på H.C. Andersens fødselsdag.

Prins Joachim klipper snoren til H C Andersen-hospitalet i Odense

Der var udklædte børn og en rigtig prins, da H.C. Andersen Børnehospital i Odense blev indviet af prins Joachim i dag.

- Der var en gang, hvor børn blev betragtet som små voksne, og de blev indlagt på voksenafdelinger. Men barnet blev opdaget og beskrevet som et selvstændigt individ med egne behov. Det er nu kendt, at børn bliver hurtigere raske i trygge og hjemlige omgivelser, sagde prins Joachim i sin åbningstale.

Derefter klippede han det røde bånd, der blev holdt af to piger klædt ud som en heks og som en prinsesse.

På H.C. Andersen Børnehospital kan begge forældre overnatte på hospitalet sammen med barnet. Hospitalet har legestuer og en hyggekrog for teenagere, og der er også tilknyttet en babyambulance, som går under navnet "babylance".