De fynske reserver bed fra sig

Et reservespækket OB-mandskab kvaste de norske mestre Rosenborg i Royal League, og vandt sikkert 5-3 hjemme på Fionia Park.

OB fik en forrygende start på Royal League, da de hjemme på Fionia Park sejrede med 5-3 over de norske mestre fra Rosenborg.

Med i det regnestykke hører, at træner Bruce Rioch kun havde givet genvalgt til Jan Tore Ophaug i startformationen fra torsdagens UEFA Cup-drama mod franske Lens, mens Rosenborg med få undtagelser rullede deres bedste ind på arenaen.

Kim Christensen nettede to gange for fynboerne, mens Peter Nymann, Alexander Aas og Mads Timm stod for de tre øvrige træffere. For nordmændene var Øyvind Storflor succesrig to gange, mens Steffen Iversen scorede det sidste.

Dermed lagde OB perfekt fra land i Royal League, mens Rosenborg stort set har udspillet deres rolle. Pilen peger på exit Royal League efter tre nederlag i tre kampe.

Oversigt

    Oversigt