I det fynske folks tjeneste

Har du set den? Denne bil har været involveret i stribevis af indbrud på Fyn

I forbindelse med en række indbrud flere steder på Fyn efterlyser Fyns Politi en stjålet VW Golf, der formentlig kører rundt på Fyn.

Det er en model som denne, at politiet efterlyser på Fyn. Foto: Fyns Politi

Fyns Politi efterlyser onsdag morgen en stjålet metalgrå VW Golf med registreringsnummer AT24172.

Læs også 27-årig kvinde fængslet efter ransagning: - Det flød med narko og tyvekoster

Bilen befinder sig formentlig på Fyn og har været brugt i forbindelse med en række indbrud flere steder på Fyn. 

- Vores indbrudsgruppe mangler den i forbindelse med efterforskningen, siger vagtchef Steen Nyland fra Fyns Politi til TV 2/Fyn. 

Stribevis af indbrud

Det er ikke kun ét sted på Fyn, at bilen formentlig har været involveret i indbrud. Tværtimod.

- Der er en hel stribe steder, den kan have været, forklarer Steen Nyland. 

Ser du bilen, kan du kontakte Fyns Politi på telefonnummer 114.