I det fynske folks tjeneste

DI-måling: Nordfyn faldt 22 pladser

Nordfyns Kommune er placeret som nummer 85 i Lokalt Erhvervsklima 2012. Det er et fald på 22 pladser i forhold til 2011, og det maner til eftertanke, siger borgmester Morgen Andersen.

Nordfyns Kommune er i alt gået tilbage i ni af de 11 kategorier.

De laveste placeringer er i kategorierne Infrastruktur og Transport samt Brug af Private Leverandører, Bege stedet er Nordfyn placeret som nummer 93.

- Der er selvfølgelig ingen tvivl om, at undersøgelsen maner til kraftig eftertanke og kalder på handling fra vores side, men når det er sagt, så er vi i den grad i gang med at løfte på de forbedringspotentialer, som undersøgelsen også peger på, udtaler Borgmester Morten Andersen, Venstre.

Besøgsrunde og dialogmøde

Borgmester Morten Andersen er sammen med Kommunaldirektør Morten V. Pedersen i gang med en besøgsrunde hos de nordfynske virksomheder.

Derudover indbydes det nordfynske erhvervsliv til dialogmøde umiddelbart efter kommunens budgetvedtagelse.

På mødet kan erhvervslivet forvente at blive orienteret om kommunens kommende års anlægsarbejder, og hvilken rolle virksomhederne kan få i den forbindelse, således samarbejde mellem kommune og erhvervsliv bliver mere smidigt.

- Jeg må da også konstatere, at undersøgelsen giver anledning til med friske øjne at se på samarbejdet i den erhvervskonstruktion, vi har i dag i kommunen. Et spørgsmål om vi er skarpe nok på kravene til samarbejdet i form af solide resultater, trænger sig da på hos mig, siger borgmester Morten Andersen, Venstre.

Læs mere

Ved du noget? Så send os et tip