Dødsbrand påsat

Branden i Stige, der kostede en ældre mand livet natten til lørdag, var tilsyneladende påsat.

 Natten til søndag meldte en 17-årig mand fra lokalområdet nemlig sig selv til politiet med dårlig samvittighed.

Den 17-årige vil blive fremstillet i grundlovsforhør søndag, og her vil retsmødet formodentlig blive lukket, da politiet formoder, at der er en medgerningsmand på fri fod. Det oplyser vicekriminalkommisær Jack Liedecke fra Odense Politi.

Brandtomten i Stige bliver bevogtet af hjemmeværnet, indtil de brandtekniske eksperter får undersøgt gerningsstedet. De undersøgelser kan først ske mandag, fordi det sammenstyrtede tag først skal flyttes af Beredskabsstyrelsen, der er tilkaldt fra Haderslev.

Læs mere om branden

Oversigt

    Oversigt