I det fynske folks tjeneste

Dødstrusler mod fynsk tegner

Et religiøst pakistansk parti har sat 50.000 kroner på den fynske tegner Frans Füchsels hoved. Han er en af de tegnere, der afbilledede profeten Muhammed i Jyllands Posten.

Tegneren Frans Füchsel

Det pakistanske parti har udsendt dødstrusler mod de tegnere, der i Jyllands Posten bragte tegninger af profeten Muhammed. Desuden udlover de en dusør på 50.000 kr. til dem, der vil eksekvere truslerne.
"hvis mit hoved kan blive så mange penge værd på grund af en lille tegning, så er det en gal verden vi lever i", Siger Franz Füchsel til TV 2/Fyn.

Frans Füchsel siger, at truslerne går ham på, men at han hverken kan gøre noget ved det eller fortryder, at han har lavet tegningerne.
Den danske ambassadør i Pakistan Bent Wigotrski siger til Jyllands Posten, at man tager sagen meget alvorligt.