I det fynske folks tjeneste

Dom i sag om AK81-overfald på indvandrere

Dom i dag i sag mod tre unge med tilknytning til Hells Angels i Odense for en række overfald på indvandrere sidste sommer.

Dom i dag i sag mod tre unge med tilknytning til Hells Angels i Odense for en række overfald på indvandrere sidste sommer.

Overfaldene foregik lørdag 13. juni sidste år. Rockere fra Hells Angels' støttegruppe AK81 og unge med indvandrerbaggrund tørnede sammen mindst fem forskellige steder i Odense. Én alvorligt såret af knivstik, men dog uden for livsfare.

Sammenstødene begyndte ved 14.30-tiden og strakte sig derefter over fem kvarter.

En person blev såret af knivstik og måtte behandles på Odense
Universitetshospital.

Der er også brugt køller i kampene mellem rockerne og de unge med indvandrerbaggrund, og flere vidner har set dem bære skydevåben.

Søn af fuldgyldigt Hells Angels-medlem

Konflikt mellem Hells Angels støttegruppe AK81 og unge med indvandrerbaggrund trækker spor helt tilbage til 19. september 2008.

Her overfaldt medlemmer af AK81 to biler med indvandrere på en HydroTexaco-tank ved Rosengårdcentret.

Hovedpersonen ved overfaldet var en 22-årig søn af et fuldgyldigt medlem af Hells Angels. Sønnen ville gerne også gerne selv optages som et fuldgyldigt medlem.

Som gengældelse for overfaldet på tankstationen beskød indvandrerne dagens efter Hells Angels klubhus på Petersmindevej i Odense og samtidig blev der affyret skud mod den tidligere HA-præsidents tidligere hjem, ligeledes i Odense.

Sagen har kørt ved Retten i Odense siden 18. februar, og der forventes dom torsdag eftermiddag.