I det fynske folks tjeneste

Dræbt i soloulykke

politi afspærring

Føreren af en varebil kom så galt afsted natten til søndag, at han døde af det. Hvad der præcist skete, er endnu uvist.

Ulykken skete på Ørbæksled ved Brenderup.

Spor på stedet peger på, at bilisten af en eller anden grund kom ned i grøften, hvorefter han røg over i den modsatte grøft, og det skete så voldsomt, at han blev dræbt.

Politiet fik en anmeldelse omkring klokken 07.30, men da havde manden været død et stykke tid, oplyser vagtchef ved Fyns Politi, Hans Frederiksen.

Polititeknikere skal nu inspicere stedet for at fastslå mere præcist, hvad der er sket.

Den afdøde er en 55-årig mand fra lokalområdet.

Ved du noget? Så send os et tip