I det fynske folks tjeneste

Drøn på lukket motocrossbane

Selvom byrådet i odense definitivt lukkede Højbjergbanen i sidste måned, var der lørdag masser af ræs på på motocrossbanen.

02:43

1 af 3

Efter 25 års tovtrækkerier blev stikket trukket ud for fremtidig kørsel på Højbjergbanen i sidste måned af Odense Byråd.

Fyns Motorsport har gennem den lange kamp for banen fået lov at bruge den frem gange om året, og lørdag blev der kørt Fyns Cup for alle fynske motocross klubber.

- Sådan et arrangement her betyder, at vi får en chance for at leve videre. Vi tjener jo vores penge på at arrangere løb, og kan vi ikke det, så får klubben ikke nogen penge. Så jeg håber, at vi kan fortsætte med at køre fem gange om året, selvom vi ikke får lov at træne, siger formanden for Fyns Motorsport, Mogens M. Pedersen.

Løbet lørdag var det sidste af de fem arrangementer som klubben har fået lov at køre i 2010, og det er uvist om der bliver nye arrangementer til næste år.

- Det er landets bedste bane. Den har nogle fede hop, og jeg har kørt på den siden jeg var dreng. Det er rigtigt ærgeligt, at vi nu er nødt til at køre til Haderslev, når vi skal træne, siger Thomas Schrøder Hansen fra Fyens Motor Sport.