I det fynske folks tjeneste

DSB får kompensation fra Banestyrelsen

Det kommer ikke til at koste DSB penge, at togpassagererne i januar rejser gratis mellem Odense og Svendborg. Banestyrelsen skal betale fire millioner kroner i bod til DSB på grund af dårligt sporarbejde.

-

Det er dårligt planlagt og udført sporarbejde på Vestfyn og Svendborgbanen, der nu koster Banestyrelsen en erstatning på fire millioner kroner. Banestyrelsen er ansvarlig for skinner, signaler og sporskifter, og da disse ikke fungerede som lovet betød det massive forsinkelser på især Svendborgbanen.

DSB har valgt at yde passagererne kompensation ved at tilbyde gratis rejser hele januar. Men DSB kommer altså ikke selv til at hænge på regningen, da ansvaret for den ustabile togtrafik ligger hos Banestyrelsen.

Til gengæld lover Banestyrelsen, at problemerne ikke vil gentage sig.

\"Vi har lært af vores fejl, og jeg tør godt love, at vi i 2004 kan holde det, vi lover: At de tog, der kører under sporarbejderne, vil være præcise, siger Eigil Sabroe, Trafikdirektør i Banestyrelsen, til Berlingske Tidende.

Ved du noget? Så send os et tip