I det fynske folks tjeneste

DSB river gamle stationer ned

DSB vil rive en lang række gamle stationer ned langs Odense-Svendborg-banen. Fem stationer er så nedslidte, at de vil blive erstattet af mindre venteværelser i glas. Se interview med DSBs områdechef Ole Sørensen

En håndfuld stationer i farezonen

DSB vil rive en lang række gamle stationer ned langs Odense-Svendborg-banen. Fem stationer er så nedslidte, at de vil blive erstattet af mindre venteværelser i glas.

DSB har planer om at nedrive Hjallelse, Højby, Årslev og Rudme Stationer. Derudover vil DSB søge om tilladelse til at nedrive Pederstrup, mens DSB vil forsøge at få solgt Kværndrup Station.

"I forbindelse med opgradering af jernbanedriften, så er det naturligt, at vi også forbedrer faciliterne på en række stationer. Og flere af de fynske stationer har så små passagertal, at der slet ikke er brug for de nuværende bygninger", siger DSBs områdechef for Fyn og Sydjylland Ole Sørensen.

Men selvom stationsbygningerne bliver revet ned, så vil stationerne stadig fungere som stoppested for toget mellem Odense og Svendborg.

I stedet for de gamle bygninger vil DSB opføre en række ensartede ventefaciliteter på alle stationerne - formentlig i glas.

I forbindelse med indsættelsen af de nye tog og nye køreplaner vil DSB samtidig udbygge Svendborg Station.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.