I det fynske folks tjeneste

Dyrere at komme over Storebælt

Priserne på Storebælt hæves fra 1. januar 2012 for alle typer køretøjer.

Priserne på Storebælt hæves fra 1. januar 2012 for alle typer køretøjer.

Priserne på Storebælt reguleres, så de følger den generelle stigning i forbrugspriserne.

Efter nytår kommer det til at koste 230 kroner - mod 220 i år - at passere Storebælt for en almindelig personbil, mens en personbil med anhænger koster 350 kroner.

Priserne for Storebælts rabatprodukter ændres også. En Aftenbillet fremover koster 275 kroner, en Lørdags- eller Søndagsbillet koster 370 kroner og en Weekendbillet koster 405 kroner.

- Den årlige justering på baggrund af forbrugerprisindekset er en væsentlig forudsætning for, at A/S Storebælt kan betale lån og renter tilbage. Samtidig skal priserne på broen følge den almindelige prisudvikling af hensyn til fair konkurrence med tog- og færgeforbindelser, siger markedsdirektør Søren Vikkelsø.

Storebælts pris- og rabatstruktur er fastsat af transportministeren.

Da Storebæltsbroen åbnede i 1998, kostede en enkelt tur i personbil 210 kroner.

Ved du noget? Så send os et tip