I det fynske folks tjeneste

Efter voldsomt overfald: - Bare rolig! Det var mig, de var efter

00:36

Se video fra Skt. Hans Gade i Odense, hvor politiet havde afspærret et område

I området omkring Skt. Hans Gade i Odense spærrede Fyns Politi området af efter et overfald Foto: Local Eyes

1 af 2

Et voldsomt overfald på en endnu ukendt dansk mand i Odense søndag aften hænger formentlig sammen med en episode på OUH. Her løb fem udlændinge ind på skadestuen, hvor den ene af dem - en 29-årig med banderelationer - havde knivsår i armen.

Søndag aften så flere vidner en endnu ukendt dansk mand komme gående i området omkring Skibhuskvarteret i Odense. 

Læs mere på Local Eyes

- Han var iført tank-top og havde flere tatoveringer. Pludselig galoperede han ned af vejen - skarpt forfulgt af en mørk BMW med fire-fem udlændinge i, fortæller vagtchef Lars Thede til TV 2/FYN. 

Læs også Stormede skadestuen: 29-årig med bandetilknytning stukket ned

Ifølge vagtchefen overfaldt de manden, og der opstod tumult. 

Mændene i BMW'en stak af - de beskrives alle som somaliere - mens den danske mand blev stående og vendte sig om mod vidner og sagde: - Bare rolig, det var mig, de var efter. 

- Så han var iskold, fortæller vagtchefen. 

Læs også Skudt rocker fik knust lårben

Efter det overfald ved Skt. Hans Gade fik Fyns Politi klokken 20.20 en anmeldelse fra Skadestuen i Odense. Her var fem udlændinge stormet ind på skadestuen på OUH, hvor en af dem - en 29-årig mand med banderelationer - var blevet stukket i armen med en kniv. De fem havde opført sig truende - og derfor kontaktede personalet politiet. 

- Hvorvidt det er den danske mand, der har stukket ham (den 29-årige red.), det ved vi ikke endnu. Vi kender heller ikke identiteten på den danske mand endnu.  

- Derfor vil vi gerne høre fra flere vidner, der har set noget i området ved Skt. Hans Gade /Skibhuskvarteret søndag aften, opfordrer Lars Thede. 

 

 

Ved du noget? Så send os et tip