Efterlyser brilliantringe efter groft røveri

Gerningsmændene til et groft røveri mod en restauratør i Nyborg fik ud over kontanter også to værdifulde brilliantringe med ved røveriet. Ringene har en værdi af 50.000 kroner, oplyser Nyborg Politi.

-

 


Ringene har en værdi af 50.000 kroner

Gerningsmændene til et groft røveri mod en restauratør i Nyborg fik ud over kontanter også to værdifulde brilliantringe med ved røveriet. Ringene har en værdi af 50.000 kroner, oplyser Nyborg Politi.

Røveriet fandt sted mandag aften, da ejeren af restaurant La Canton i Nyborg blev bedøvet og bagbundet.. Efter lukketid var restauratøren på vej ud i baggården med skrald, da han blev grebet bagfra. En af fire gerningsmænd holdt en våd handske op foran ansigtet på restauratøren, som besvimede.

Da restauratøren vågnede en times tid senere, var han bagbundet med en ledning og manglede 40-50.000 kroner. Men udover kontanterne tog røverne altså også de værdifulde ringe.

Samtidig er der også stjålet en del flasker med dyr cognac og rødvin. De fire gerningsmænd stak af i offerets bil, der senere blev fundet i Odense, hvor den blev sat i brand.

Politiet i Nyborg efterlyser vidner, der har set en brændende, grøn Mercedes fra 1989, med nummerpladen US 51 836. 

Oversigt

    Oversigt