Eftersøgning afblæst i sidste øjeblik

En kæntret kajakroer ved Tåsinge var søndag eftermiddag tæt på at udløse en stor eftersøgning fra Søværnets Operative Kommando.

Kajaktoreren var sejlet ud ved Valdemar Slot, men på grund af det kraftige blæsevejr kæntrede hans kajak ikke langt fra kysten. Roeren kunne dog selv redde sig i land efter kæntringen, men hans kajak flød videre i de høje bølger.

Søndag eftermiddag observerede et skib den herreløse kajak og straks blev SOK alarmeret. Mandskabet blev kaldt ud, men inden helikopteren nåede at lette fik SOK besked fra politiet i Svendborg på, at manden havde reddet sig selv i land.

Heldigvis for roeren bjærgede skibet hans kajak.

Oversigt

    Oversigt