I det fynske folks tjeneste

Egeskov-direktør modtog fornem pris

Egeskov-direktør Henrik Neelmeyer modtog den eftertragtede fynske Tietgenpris. Desuden modtog ung app-direktør nyindstiftet erhvervspris.

Fra venstre: Peter Zinck, formand for Tietgen, de to prismodtagere Henrik Neelmeyer og Jonathan Bornemann samt Jørgen Dirksen, formand i Fynsk Erhverv. Foto: Robert Wengler

Fynsk erhvervsliv var samlet til topmøde og prisuddeling på Tøystrup Gods torsdag aften.

Peter Zink fremhævede særligt satsningen på det helt nye koncept for Heartland Festivalen. Desuden fik Neelmeyers store engagement og involvering i turismen på Fyn et par ord med på vejen.

Fra artiklen

Anledningen var uddelingen af den eftertragtede Tietgenpris, som Fynsk Erhverv i samarbejde med Tietgenskolen hvert år uddeler til en fremtrædende fynsk erhvervsleder.

I år gik prisen til Henrik Neelmeyer, direktør på Egeskov.

Det var bestyrelsesformand for Tietgen, Peter Zinck, overrakte prisen til Henrik Neelmeyer. 

Tietgenprisen

  • Tietgenprisen tildeles årligt en visionær, fynsk erhvervsleder, som har gjort sig særligt bemærket inden for fornyelse, innovation og nytænkning, driver en god forretning og samtidig udviser samfundsansvar gennem en uegennyttig indsats, f.eks. organisationsarbejde m.v.
  • Prisen uddeles i et samarbejde mellem Tietgen (tidl. Tietgenskolen) og Fynsk Erhverv. Dommerkommitéen suppleret sig med formanden i Udvikling Fyn samt ansvarshavende chefredaktør på Fyens Stiftstidende.
  • Tidligere modtagere af Tietgenprisen er blandt andre Niels Thorborg (3C Groups), Jørgen Dirksen (tidl. Rynkeby), Kristian Madsen (Gartneriet PKM).

Peter Zinck motiverede valget af prismodtageren med hans indsats på Egeskov Slot. Peter Zink fremhævede særligt satsningen på det helt nye koncept for Heartland Festivalen. Desuden fik Neelmeyers store engagement og involvering i turismen på Fyn et par ord med på vejen.

Med prisen fulgte - foruden hæderen -  også et diplom og et kunstværk af Jens Galschiøt.

App-direktør hædret for vækst

Men Egeskov-direktøren var ikke den eneste, der fik en pris torsdag aften.

Jonathan Bornemann, der er partner og direktør i House of Code, blev også hædret.

Han modtog den nyindstiftede NEXT Tietgenprisen, der i år blev uddelt for kun anden gang. Prisen er målrettet unge erhvervsleder.

House of Code er et af Danmarks hurtigst voksende full-service app-bureauer. NEXT Tietgenprisen blev uddelt af Fynsk Erhvervs formand Jørgen Dirksen. Og han fremhævede i sin motivering særligt Jonathan Bornemanns evne til at skabe en hurtig vækst i House of Code.

Derudover fremhævede Jørgen Dirksen Jonathan Bornemanns store engagement i iværksætteri, herunder som formand for Fynsk Erhvervs NEXT Generations bestyrelse.

Udover et diplom indeholder NEXT Tietgenprisen fire timers ledersparring med ledercoach og erhvervspsykolog Gunnar Ørskov.           

Godt 120 fynske erhvervsfolk hyldede de to glade prismodtagere.
 

Læs også Fynsk hæder til robotdirektør

Ham C.F. Tietgen

  • Tietgenprisen er opkaldt efter den driftige fynske  bank- og industrimand C.F. Tietgen (Odense 1829-København 1901).
  •  Carl Frederik Tietgen var en af den danske industrielle revolutions store drivkræfter.
  • Med udgangspunkt i Privatbanken var han med til at stifte en række af sin tids førende danske industrivirksomheder og institutioner, hvoraf flere eksisterer i dag.