EL: Hul i kommunekassen vokser

I følge Enhedslisten stiger underskuddet i Fynbus, så Odense Kommune skal bevilget 31.9 mio. kr. yderligere i næste år.

- De seneste beregninger af underskuddet i Fynbus betyder, at Odense Kommune skal bevilge 31.9 mio. kr. yderligere i 2009 for at fortsætte uændret kollektiv trafik i Odense Kommune, skriver Enhedslistens byrådsmedlem Per Berga Rasmussen i en pressemeddelelse.

Ved budgetforliget blev der kun afsat 20 millioner kroner til dækning af merudgifter. De skulle dækker merudgifter på 40 millioner kroner på området for anbringelse af børn og unge, 12 millioner kroner til grønne områder og 31,9 millioner kroner til den kollektive trafik

Administrationen i Odenses By- og Kulturforvaltning har i følge Per Berga Rasmussen anmodet Fynbus om at komme med køreplansændringer, der indeholder en reduktion i 2009 på op til 20 mio. kr. i forhold til det nuværende niveau, skriver Per Berga Rasmussen.

Steen Møller, bestyrelsesformand for Fynbus og konservativt medlem af Odense Byråd, afviser dog overfor Fyens Stiftstidende, at der skulle være forringelser af den kollektive trafik på vej.

Oversigt

    Oversigt