I det fynske folks tjeneste

Elektronikglad chimpanse

Det er åbenbart ikke kun mennesker, der kan blive voldsomt fascineret af moderne elektronik. En hanchimpanse i Odense Zoologiske Have fik søndag ved en fejl fat på en af dyrepassernes walkie-talkie. Aben blev så glad for radioen, at den nægtede at levere den tilbage før mandag eftermiddag.

-

Chimpansen beholdt walkie-talkien

I zoologien hedder det sig, at chimpanser er gode til at kommunikere, men i Odense Zoo fik dette en ekstra dimension, da en dyrepasser søndag tabte sin walkie-talkie i chimpanseanlægget. En hanchimpanse fandt nemlig radioen, og ville ikke aflevere den tilbage igen.

Normalt vil chimpanserne gerne aflevere ting, som ved en fejl er endt i anlægget ved at bytte med et stykke frugt. Men denne regel gjaldt ikke, da chimpansen fik fat i radioen. Først mandag middag, da flokken skulle lukkes ud, tabte aben interessen for radioen, og herefter kunne dyrepasseren gå ind og samle den op igen.

Selvom chimpanser er meget avancerede dyr og menneskets tætteste slægtninge i dyreriget, er det dog meget usansynligt, at aben har kunne betjene radioen og bruge den til at snakke i.

Ved du noget? Så send os et tip