Elever til drukgilde i Munke Mose

Flere hundrede elever fra de odenseanske folkeskoler var fredag eftermiddag samlet i Munke Mose i Odense for at fejre sidste skoledag. Som sædvanlig fik eleverne rigeligt at drikke, og det betød at flere elever måtte fragtes med ambulance  til udpumpning på skadestuen.

-


Stemningen var høj i Munke Mose fredag eftermiddag

Flere hundrede elever fra de odenseanske folkeskoler var fredag eftermiddag samlet i Munke Mose i Odense for at fejre sidste skoledag. Som sædvanlig fik eleverne rigeligt at drikke, og det betød at flere elever måtte fragtes med ambulance  til udpumpning på skadestuen.

Traditionen tro startede de afgående klasser med at feste og kaste karameller ud til de mindre elever på de forskellige skoler i Odense.

Men eleverne nøjes ikke med at klæde sig ud og kaste med karameller - lige fra morgenstunden har mange af de unge skyldet store mængder alkohol ned.

Ved middagstid samledes de mange klasser så til fest og musik i Munke Mose. Humøret var højt, og mange fortsatte med at drikke hjernen ud.

- Der bliver drukket tæt, og mange af de unge blander sprut og øl og så går det galt. Vi har siden klokken 14.30 sendt flere ambulancer ned for at hente elever, der måtte en tur til udpumpning, fortæller vagthavende ved Odense Politi.

Derudover har politiet haft en del unge til undersøgelse på stedet, for at vurdere om eleverne havde behov for en udpumpning.

- Det er næppe meget værre end de foregående år. Men det er klart at de unge de drikker meget på sådan en dag her, og som sædvanlig er der en del der ikke kan styre det, siger indsatsleder fra Odense Politi, Ken Andersen.ose.

Oversigt

    Oversigt