I det fynske folks tjeneste

Er der forskel på overgreb? Tullebøllesag får debat i kog

Foto: Peter Clowes

To kvinder er blevet politianmeldt for seksuelle overgreb på flere drenge på Børnecenter Tullebølle. Nu raser debatten på TV 2/FYNs Facebookside, om der er forskel på overgreb.

"Mon ikke de selv har villet det?

"Det kan da aldrig være drengenes skyld"

To citater fra TV 2/FYNs Facebookside, der viser, at meningerne er delte i de anmeldte overgreb fra Tullebølle. 

To kvinder anmeldt for seksuelle overgreb
I juni tikkede den første anmeldelse ind hos Fyns Politi om overgreb på Børnecenter Tullebølle. Og i september kom den anden. 

Læs også Anmeldelse i Tullebøllesagen: Ansat havde oralsex og samleje med asylbørn

Chefpolitiinspektør hos Fyns Politi Sten Skovgaard Larsen bekræfter over for TV 2/FYN, at der er tale om to kvinder. Han vil dog ikke fortælle, om der er rejst nogen sigtelser i sagen. 

- Det har jeg ingen kommentarer til, siger han til TV 2/FYN. 

Fotos af oralsex
Mandag skrev Radio24syv, at en kvindelig vikars misbrug af drengene er affotograferet og angiveligt viser, at hun har oralsex med én eller flere af drengene. Og så skulle en video optaget i dårlig kvaliet vise kvinden have fuldbyrdet samleje med én af drengene. 

Det er en alvorlig sag, når nogen er sat til at passe på personer, der har haft det svært, så er det virkelig at overskride nogle grænser

Sten Skovgaard Larsen, Chefpolitiinspektør hos Fyns Politi

- Det er en alvorlig sag, når nogen er sat til at passe på personer, der har haft det svært, så er det virkelig at overskride nogle grænser,  siger Sten Skovgaard Larsen til TV 2/FYN.

Sten Skovgaard Larsen vil ikke komme med flere oplysninger omkring kvinderne eller drengene. 

- Det, jeg kan sige, er, at det drejer sig om unge mænd under 18 år. 

Man skal ikke dunke drengene i arbejdstiden
Episoden har fået TV 2/FYNs brugere til tasterne. 

Kenneth Brinck skriver: "Altså børn og børn, det er drenge på 14-17 år der alle vågner med en "morgenfed", meeeen, selvfølgelig skal de ikke dunke drengene i arbejdstiden"

En anden kommenterer:

"Mon ikke de selv har ville det? Det da bedre end de går ud og forulemper danske piger"

Men langt de fleste mener, at selvom det drejer sig om unge mellem 15 og 17 år, så kan det aldrig være drengenes skyld.

Gitte Mortensen skriver: 

"Sådan en lorte kælling. Hun skal holde snitterne for sig selv. Uanset om de drenge " unge mænd" har gjort sig til eller ej."

Minna Nielsen bakker op: 

"Hold da op, hvad sker der, det kan da aldrig være drengenes skyld, er det ikke kvinden der er voksen"

Carina Willumsen er forarget over, at folk ikke ser det som et overgreb.

"Er dybt rystet over hvor mange der ikke ser det her som et overgreb på børn, som ovenikøbet har oplevede svigt, psykisk traume og har i den grad for brug for trygge rammer og personale som kan hjælpe og beskytte dem, havde det her været etniske danske børn havde tonen haft en anden lyd!"

Chefpolitiinspektør Sten Skovgaard Larsen fortæller til TV 2/FYN, at man stadig har gang i efterforskningen og afhøringer, men at man snarest vil melde noget ud i forhold til sagerne.

Overblik: Sagerne om Børnecenter Tullebølle

  Langeland Kommune driver flere asylcentre for børn, men ingen har været så plaget af konflikter som Børnecenter Tullebølle.

 I sidste uge blev det besluttet, at centret skal lukkes.

 Mandag har Langeland Kommune valgt at afskedige asyldirektør Sisi Eibye. Samtidig er det kommet frem, at en kvindelig ansats misbrug af en eller flere drenge fra børnecentret angiveligt er blevet fotograferet og optaget på video.

 Læs her om de sager, der har været på Børnecenter Tullebølle de seneste måneder:

 Oktober 2016

 * 15 til 20 drenge er involveret i slagsmål. Heriblandt forsøger nogle at sætte en stopper for optøjerne. I kampens hede bliver en medarbejder på centret ramt af slag.
 * Senere i oktober oplyser Udlændingestyrelsen og Langeland Kommune, at Børnecenter Tullebølle lukkes på grund af centrets mange problemer.
 * Samtidig kommer det frem, at der er mistanke om, at to ansatte har misbrugt mindreårige drenge fra centret.
 * Radio 24syv oplyser 31. oktober, at Fyns Politi allerede i juni modtog en anmeldelse om en kvindelig vikars seksuelle overgreb. Men der gik flere måneder, før Langeland Kommune og Udlændingestyrelsen fik besked.
 * I anmeldelsen nævnes det, at der er fotos af vikarens oralsex med en eller flere drenge fra centret. Desuden skal en video vise et samleje.
 * Samme dag - 31. oktober - beslutter økonomiudvalget i Langeland Kommune at indlede en afskedigelsessag mod asyldirektør Sisi Eibye. Direktøren fritages for tjeneste med øjeblikkelig virkning.

 August 2016

 * Fem drenge i alderen 14 til 17 år bliver forflyttet fra Børnecenter Tullebølle. Det sker, efter at politiet sigter to af drengene for voldtægt og tre for seksuel chikane i området omkring Langelandsfestival.
 * Samtidig står den tidligere medarbejder Tommy Bredal Storgaard frem i medierne og fortæller om kritisable forhold på centret.
 * Ifølge Tommy Bredal Storgaard har medarbejderne på centret mistet kontrollen, og der er ofte slåskampe og børn, der stikker af.
 * Det kommer også frem i medierne, at kun halvdelen af de ansatte medarbejdere på Tullebølle Børnecenter er faglærte medlemmer.
 * I august bliver børnecenterleder Hanne Sommer sygemeldt fra sit job.
 /ritzau/

 

Ved du noget? Så send os et tip