Faaborg-Midtfyn kører sprit

Faaborg-Midtfyn Kommune har en kedelig rekord. Mere end hver femte fører, der er involveret i en trafikulykke, hvor mennesker kommer til skade, har en promille over det tilladte. Det er særlig de unge mænd under 24 år, der er med i den statistik.

Dermed slår kommunen landsgennemsnittet med tre procentpoint. Og det er især de høje promiller over 1,2, der adskiller kommunen fra resten af landet.

Det er kommunen selv, der er kommet med de nye tal i forbindelse med en større undersøgelse, der skal kortlægge kommunens trafikale problemer.

Eneuheld er også en topscorer på ulykkeslisten. 35% af alle ulykker er eneulykker. Til sammenligning er landsgennemsnittet på 25%. Ulykker, hvor kun føreren er involveret, skyldes ofte for høj fart kombineret med smalle og snoede veje. 

 

Oversigt

    Oversigt