Har en ung været på kant med loven, men ønsker at komme på ret køl igen, kan en ungdomskontrakt hjælpe på vej. Men selv om kontrakten er et populært redskab, bliver der kun indgået få om året.
Med kontrakten forpligter den unge sig til aftaler med kommunen og politiet og får til gengæld hurtigere fjernet pletten fra straffeattesten.
Siden 2001, da ordningen ifølge Danmarks Statistik toppede med 230 underskrevne kontrakter på landsplan, er det gået ned ad bakke. Antallet af underskrifter var i 2008 reduceret til 63, og særligt slemt var faldet fra 2006 til 2007. Her faldt antallet fra 203 til 76 kontrakter.
Det ærgrer kommunerne.
- Vi har haft meget gavn af de ungdomskontrakter, vi har indgået med unge her i byen. Men vi er lidt kede af, at der ikke er så mange af dem. De første år var man i politikredsen ret opmærksom på det, men nu er man måske begyndt at glemme det lidt, siger Kaj Frost, der er souschef i Ungeafsnittet i Børne- og Ungeforvaltningen i Odense Kommune.
Billedet er det samme i Københavns Kommune.
Det er anklagemyndigheden, der foreslår en kontrakt, og på baggrund af udtalelser fra kommunen indstiller den unge til retten. Her vil dommeren endeligt afgøre, om kontrakten kan blive en realitet. Men det sker altså sjældent.
I Odense er der de seneste år kun indgået to ungdomskontrakter årligt. Men statistikken viser, at de få kontrakter trods alt er brugbare. Siden 1998, hvor ordningen begyndte, har kun to unge af de 38, der har indvilliget i en kontrakt, brudt den.