I det fynske folks tjeneste

Færre unødvendige udrykninger

Vejle, Ribe, Sønderjyllands og Fyns amt har siden årsskiftet kørt en kampagne, der skal få borgerne til tænke sig om en ekstra gang, inden de tilkalder en ambulance.

I første kvartal i år faldt antallet af kørsler med blå blink med 300, svarende til ca. tre pct. sammenlignet med samme kvartal sidste år. Og det er et godt resultat, siger kampagneleder Trine Ravn fra Vejle Amt.
 - Det er godt, fordi så undgår vi, at der bliver sendt ambulancer afsted, når det ikke er nødvendigt. Vi synes, at vi for tit får ambulancer tilbage, som er tomme, siger Trine Ravn til DR Vejle Kanal 94. 

Kampagnen har bestået af foldere, plakater, hjemmeside og en
tv-dokumentar.