Far erkender drab på sine to døtre

Den 30-årige mand, der torsdag dræbte sine to piger på 2 og 7 år erkendte fredag i et grundlovsforhør sin skyld. Men han kan intet huske, forklarede han.

Manden huskede, at han havde siddet og leget med pigerne inden mordene. Han huskede også, at han havde lagt en dyne over dem og tændt stearinlys, efter de var døde. Det næste han erindrer er, at han sidder i en bil. Manden ringede torsdag formiddag selv til politiet og bad dem køre til sit hjem i Svendborg, hvor der ventede dem noget forfærdeligt.
Derefter kørte han ud på Storebæltsbroen, hvor han truede med at kaste sig ud.

Varetægtsfængslet

Manden kan også huske, at han har snakket med kæresten på vej til Storebælt. Han fortæller hende, at børnene er døde.
Den 30-årige bliver nu varetægtsfængslet frem til den 30. december. Derefter skal han mentalundersøges.

Oversigt

    Oversigt