I det fynske folks tjeneste

FCK-træner: Utaka er farlig

Forud for søndagens opgør i København mellem FCK og OB lovpriser værternes træner OBs angriber Peter Utaka.

Der vil uden tvivl være OB-fans med i København.

FCK-træner Ståle Solbakken burde ellers være lettet, efter at OB har solgt den målfarlige angriber Djibi Fall.
- Men hans afløser Peter Utaka gjorde det rigtig godt mod FC Midtjylland. Han er en eksplosiv spiller, som er meget svær at læse, lyder roserne fra Solbakken.

Han forventer at skulle stå ansigt til ansigt med et toptændt OB-hold, som ikke kommer til Parken for at underholde, men for at få point med hjem i sportstaskerne.
- Det bliver en tæt og jævn kamp. Sådan er det altid mod OB, som helt sikkert vil lægge kæmpe vægt på deres dødbolde, siger Solbakken.