Fejl på togskinne giver fortsat forsinkelser

En fejl på en skinne ved Ringe Station er årsag til færre afgange og forsinkelser på Svendborgbanen.

Der kører færre tog mellem Odense og Ringe/Svendborg. Det meddeler DSB.

Det skyldes fejl på en skinne ved Ringe Station.

Fejlen betyder, at flere tog mandag er enten blevet aflyst eller er forsinkede. 

Passagerer på Svendborgbanen må derfor forvente forlænget rejsetid. Problemerne vil vare til midt på eftermiddagen.

Opdatering:
Banedanmark skriver klokken 15.35 på Twitter: <br> Det trækker ud med at fikse fejlen ved Ringe Station. Derfor fortsætter vi med at køre tog hver halve time mellem Odense og Svendborg, og busser mellem Ringe og Svendborg, indtil klokken 19. <br> Se på Rejseplanen, hvordan trafikken kører.

Sådan kører togene

Der kører tog én gang i timen mellem Odense og Ringe/Svendborg. Disse tog standser ved alle stationer, oplyser DSB.

Opdatering
Clock17. dec 2018, kl. 11:30
DSB kører tog to gange i timen mellem Odense og Ringe. Mellem Ringe og Svendborg kører der togbusser. Sådan kører Togbusserne: To gange i timen direkte mellem Ringe Station og Svendborg Station. To gange i timen mellem Ringe Station og Svendborg Station med stop på de mellemliggende stationer,

Banedanmark arbejder på at rette fejlen, men der er endnu ingen prognose for, hvornår Svendborgbanen igen kan køre med alle tog.

Du kan tjekke Rejseplanen for at se, om dit tog er påvirket af fejlen på skinnerne ved Ringe. 

Der er ikke forsinkelser på strækningen henover Fyn, hvor blandt andet intercity- og intercitylyntogene kører til Jylland og Sjælland. 

 

Oversigt

    Oversigt