Fem brande efterforskes nu som en brand

Fyns Politi efterforsker nu fem brande i Odense som en og samme brand-sag. Der er så mange lighedstegn ved de fem brande, at politiet nu vurderer, at det kan være samme gerningsmand, der står bag alle brandene.

Efter at teknikerne mandag kunne slå fast, at branden i Frederiksminde-hytten var påsat efterforsker Fyns Politi nu fem brande i området som en og samme sag.

Branden i spejderhytten har en række lighedspunkter med brandene i OBs klubhus, Restaurant Carlslund, Odense Roklub og Dalum Skytteforening. Det gælder ugedag, tidspunkt på døgnet og den metode, som brandstifteren har brugt.

- Vi efterforsker nu alle de fem brande som en og samme brand-sag. Vi vurderer, at det er meget stor sandsynlighed for, at det er samme gerningsmand, der står bag de fem brande, siger vicepolitiinspektør Henrik Justesen, der er leder af efterforskning af personfarlig kriminalitet.

- Politiet har fået tre henvendelse tirsdag og en i dag. Henvendelser, der går på køretøjer og personer, der er set i området omkring den brændte spejderhytte.

- Vi gennemfører nu afhøringer af personer, der er set ved og omkring brandstedet, siger Henrik Justesen.

- Vi opfordrer også beboere i området til at tjekke udhuse og garager, for at se om benzindunke til græsslåmaskiner eller lignende er forsvundet, siger Henrik Justesen.

Det er Det Danske Spejderkorps gruppe Sortebrødrene, der bruger Frederiksminde-hytten.

De fem brande

De fem brande, hvor der er flere lighedstegn:

  • DDS-spejderne, Sortebrødrenes hus - natten til lørdag 19. sept. kl. 04.45
  • Dalumhallen Dalum Skytteforening - natten til lørdag 23. august kl. 01.51
  • Odense Roklub - natten til lørdag 15 august kl. 01.13
  • Restaurant Carlslund - natten til lørdag 20 juni kl. 2.15
  • OB's klubhus - natten til lørdag 9. maj kl. 00.02

 

Oversigt

    Oversigt