Flensborg endnu ikke klar for GOG

Meget tyder på, at der går yderligere en måned, før Claus Flensborg får sin ligadebut for GOG Svendborg.

Betændelse i knæet

Et comeback til den skadesplagede tidligere Kolding-spiller var ventet i den kommende weekend, men ifølge Fyens Stiftstidende har Flensborg
på grund af smerter fået en blokade i det kikkertopererede knæ.

- Der er højst sandsynligt noget betændelse i knæet, og derfor
fik jeg blokaden. Nu skal jeg tage det stille og roligt en uge
og så ellers i gang igen, siger Claus Flensborg til avisen.

Da Claus Flensborg skiftede til GOG, var han plaget af en alvorlig
skulderskade, hvorfor der blev indført en klausul i kontrakten,
som kan ophæves, hvis højre backen ikke bliver klar. Men det er
ifølge træner Carsten Albrechtesen ikke et emne.
/ritzau/

Oversigt

    Oversigt