I det fynske folks tjeneste

Flere henvendelser i sag om ligfund

Flere borgere har henvendt sig til Fyns Politi efter fundet af en død mand i Odense Kanal.

Manden blev fundet i vandet udfor Odense Roklub onsdag eftermiddag og senere udsendte politiet i Odense et signalement af manden, fordi hans identitet ikke umiddelbart kunne fastslås.

Det har fået flere borgere til at reagere med tip til, hvem manden kan være. Det betød blandt andet, at politiet måtte undersøge om manden havde de specielle kendetegn, som henvendelserne gik på.

Det er dog endnu ikke lykkedes at få den døde mand identificeret.