Flygtende kiosk-røvere fængslet

To mænd på henholdsvis 21 og 22 år blev fredag varetægtsfængslet i fire uger for røveri.

Det oplyser Fyns Politi.

De to mænd er varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for røveri mod en kiosk på Vestergade i Vissenbjerg og forsøg på røveri mod en kiosk på Højbyvej i Odense.

Røverne blev anholdt efter at politiet hunde fulgte i deres spor. Den ene gerningsmand opgav sin flugt, da en af hundene kom tæt på ham, mens den anden havde søgt tilflugt i en sø. Han blev dog efterfølgende fundet af den samme hund.

Begge de sigtede nægtede at udtale sig, men protesterede ikke imod varetægtsfængsling.

Oversigt

    Oversigt