I det fynske folks tjeneste

Følg valget på TV 2/FYN

TV 2/FYN sender både på valgdagen og dagen efter en lang række ekstraudsendelser.

På valgdagen

På valgdagen sender TV 2/FYN regionale nyheder fra tidlig morgen til stemmelokalerne lukker. Første udsendelse er klokken 6.30 og vi følger valghandlingen i ekstraudsendelser hver time indtil klokken 12.

I vores middagsudsendelse rapporterer vi direkte fra fynske valgsteder og har friske analyser fra eksperter.

Om eftermiddagen sender vi ekstra klokken 16.15 og 17.15.

På valgaftenen er de regionale nyheder rykket frem til klokken 18.55 og herefter overtager TV2s valgaften skærmen for resten af aftenen.

Fynboerne kan dog stadig følge fynske resultater og reaktionerne på tv-skærmen. TV 2/FYN vil aftenen i gennem vise små tekstnyheder på TV2.

Dagen derpå

Dagen efter valget sender vi ligeledes regionale nyheder med fynske valgresultater fra klokken 6.30 og hver time hele formiddagen.

Fra klokken 17 til 17.50 er der valgcafé på TV 2/FYN. Her vil det stå klart, hvem der skal repræsentere Fyn i Folketinget og vi er klar med kommentarer fra både tabere og vindere.

De regionale nyheder bliver fredag sendt fra klokken 18.30-19.00 og en halv time fra 19.30-20.00.

Derudover kan man følge resultaterne fra valget her på tv2fyn.dk både på valgaftenen og dagen efter.

Vi følger optællingen af de personlige stemmer løbende og vil i løbet af eftermiddagen kunne sætte navn på de nye fynske folketingsmedlemmer.

Ved du noget? Så send os et tip