Forandringer i Sygehus Fyn

Alle akutte medicinske og kirurgiske patienter i Sygehus Fyns område skal behandles i Svendborg, og sygehusenhederne i Nyborg og Faaborg skal behandle ambulante patienter samt udføre planlagte operationer. Det blev Fyns Amts sygehuspolitikere enige om tirsdag.

-

Alle akutte medicinske og kirurgiske patienter i Sygehus Fyns område skal behandles i Svendborg, og sygehusenhederne i Nyborg og Faaborg skal behandle ambulante patienter samt udføre planlagte operationer. Det besluttede Fyns Amts sygehusudvalg tirsdag.

Den nye struktur sikrer, at der sker en etablering af mere robuste afdelinger, en samling af specialerne og bedre udnyttelse af kapaciteten. Dette giver samtidig grundlag for at styrke fagligheden i behandling og pleje og sikre bedre og mere sammenhængende patientforløb, mener politikerne.

Samtidig opnås en bedre økonomi og en øget produktivitet - et mere konkurrencedygtigt sygehus.

- Jeg er glad for, at et samlet og enigt amtsråd står bag den nye struktur. Det er et udtryk for, at alle ser realiteterne i øjnene: på sigt er vi nødt til at have mere sygehus for pengene for at imødekomme behovet for ydelser, siger amtsborgmester Jan Boye.

Oversigt

    Oversigt