Fynbo dræbt af vådeskud

Fredag eftermiddag blev indehaveren af en jagtforretning i Svendborg dræbt af et vådeskud under en vildsvinejagt i Tyskland.

- Det lokale politi i Tyskland undersøger i øjeblikket, hvad det egentlig var, der skete, så det er ikke så meget, vi ved, fortæller Jørgen Pedersen, der var ven med Michael Andersen til Fyens Stiftstidende.

Ifølge Fyens Stiftstidende var der noget galt med en af jagtriflerne, og mens de forsøgte at få våbenet til at fungere, blev Michael Andersen angivelse ramt af et skud i ansigtet.

Michael Andersen var indehaver af Michaels Jagt & Fiskeri på Porthusvej i Svendborg. For tre måneder siden holdt han 25-års-jubilæum, og hans forretning har vokset sig til en af landets 10 største i branchen.

Michael Andersen efterlade sig en hustru og tre piger.

Oversigt

    Oversigt