-
Deltag i debatten om valget til Fyns Amtsråd
Sygehusene
Den nuværende valgperiode har stået i sygehusenes tegn. Amtsrådet, minus SF og Hanne Staff, Venstre, har vedtaget en ny sygehusstruktur, der blandt andet betød dødsdomme over sygehusene i Assens, Bogense og Rudkøbing. Sygehus Fyn Faaborg mistede fødslerne. Fremover består det fynske sygehusvæsen af Odense Universitetshospital og Sygehus Fyn med de seks afdelinger i Svendborg, Middelfart, Nyborg, Faaborg, Ærøskøbing og Ringe. Ifølge amtsrådets beslutning er formålet ikke at spare penge på sygehusene, men at sikre, at penge, over tre milliarder kroner årligt, og personale bruges bedst muligt.
Borgerlig strid
Amtsborgmester Karen Nøhr, Rad.V., har i denne valgperiode haft særdeles svært ved at holde styr på tropperne i den snævre 16-15 flertalsblok. Op til vedtagelsen af den nye sygehusstruktur i 1999, og i tiden efter, har det borgerlige flertal knirket voldsomt i fugerne flere gange. De øvrige borgerlige partier kritiserede ved årskiftet 1999/2000 sygehusudvalgsformand Ester Larsen, Venstre, for at trække gennemførelsen af den nye sygehusstruktur i langdrag. Efter en bitter offentlig strid svarede Venstre igen ved at erklære det borgerlige samarbejde for afsluttet ved det kommende valg. Venstre ville nu satse på et bredere samarbejde i amtsrådssalen, underforstået en direkte invitation til Socialdemokratiet.
Samarbejdet i den borgerlige lejr blev dog genetableret, men uroen blussede atter op i sommeren og efteråret 2000. Den konservative leder, Jan Boye, nævnte i sin tale i forbindelse med vedtagelsen af budget 2001, at ombygningen til 250 mio. kr. af Sygehus Fyn Svendborg kunne blive op mod 150 millioner kroner dyrere end forventet. Derefter tog Jan Boye, som er international håndbolddommer, til de Olympiske Lege i Sydney. De øvrige borgerlige partier krævede nu en forklaring af det konservative medlem af sygehusudvalget, Pernille Weiss. Der måtte ikke bruges flere penge end afsat - partilederne talte om forligsbrud og krævede, at Pernille Weiss skulle dementere tallene i Jan Boyes budgettale. Den strid kostede Pernille Weiss den prestigefyldte post som byggeudvalgsformand for sygehusbyggeriet i Svendborg. Ny byggeudvalgsformand blev sygehusudvalgsformand Ester Larsen, Venstre. Senere har de øvrige partier erkendt, at det bliver væsentligt dyrere at bygge om i Svendborg.
Privatisering
En anden stor sag fra 2000, også i sygehusverdenen, var tyskeren Hilmar Hagers tilbud om at oprette et privat drevet hjernecenter på Odense Universitetshospital. Socialdemokraterne og SF sagde blankt nej, mens der var stor interesse hos de borgerlige. Senere opstod der tvivl om Hilmar Hagers evne til at skaffe penge, 800 millioner kroner, og ekspertise til at drive hjernecentret. Den sag er er endnu ikke afklaret - den kommer til at ligge på det nyvalgte amtsråds bord.
Skift i Venstre
Amtsrådets næststørste parti, Venstre, stiller op til valget med et, amtspolitisk, helt ubeskrevet blad. Partiets politiske leder, formand for Trafik- og Miljøudvalget, Carsten Abild, blev under stor dramatik væltet på det afgørende opstillingsmøde i maj. Carsten Abild har siddet i amtsrådet i seksten år, men han blev vraget til fordel for Egebjergs mangeårige borgmester, Poul Weber, der er helt ny i amtspolitik. Carsten Abild har stor medietække, men han har været kritiseret for at mangle politisk profil. Det fynske landbrug har endvidere kritiseret ham for at være for eftergivende over for sine ansatte på miljøforvaltningen på amtsgården. Den fynske forvaltning er en af landets mest restriktive, når erhvervet søger om udvidelse af eksisterende besætninger. Poul Weber har massiv kommunalpolitisk erfaring, og han har markeret sig som en af de fremtrædende fortalere for motorvejen mellem Odense og Svendborg. Han er nu gået \"i lære\" som amtspolitiker. De øvrige borgerlige partier bød \"den grønne\" Weber velkommen som Venstres spidskandidat - og konstaterede, at deres egne chancer for at besætte amtsborgmesterposten var øget markant.
Valget af Weber slog i øvrigt dybe revner i det fynske Venstre. En af partiets \"Grand Old Men\", direktør Klaus Jørgen Pedersen, Tårup, meddelte efter Nyborgkredsens opstillingsmøde, hvor Weber blev nr. 1 på listen, at han i protest helt trak sit kandidatur til amtsrådsvalget. Også Otterup og flere af Odense-kredsene bakkede op om Abild. Dønningerne efter tvekampen Abild/Weber har ikke lagt sig endnu og den uforløste personstrid kan stadig nå at skabe problemer for partiets valgkamp. Striden i Venstre tog sit udgangspunkt i partiets organisation på Sydfyn, og Faaborg-Ærø-kredsen var blandt de toneangivende i kritikken af Carsten Abild. Dertil kommer, at Venstre på Langeland flere gange har følt sig svigtet af partifællerne på amtsgården i Odense. Storvasken i partiet strakte sig under heftig mediedækning over det tidlige forår, og først efter det afgørende opstillingsmøde i midten af maj, faldt der ro over gemytterne. Striden viste, at Venstres organisatoriske bagland på Fyn stadig er tæt forbundet med landbruget. Det til trods for, at partiet på Christiansborg i dag fremstår som et bredt, liberalt parti, der favner både land og by. Men partimedlemmerne udgør kun en brøkdel af vælgerskaren - og det skal derfor blive interessant at se, hvordan de almindelige Venstre-vælgere - for eksempel i de større byer - vil reagere på en strid, som dybest set handlede om, at landbruget ikke følte sine interesser tilgodeset i tilstrækkeligt omfang.
Motorvejen
Et af de mest omtalte fynske vejbyggerier faldt endeligt politisk på plads i denne valgperiode, nemlig motorvejen mellem Odense og Svendborg. Efter mange års sejtrækkeri, og stædigt pres fra amt, kommuner og det fynske erhvervsliv, blev anlægsloven vedtaget i juni 1999, men uden de nødvendige bevillinger. I januar 2001 kom motorvejen så med i en politisk aftale (Regeringen, Kons., Venstre og CD) om investeringer på trafikområdet på i alt godt 5 mia. kr. Motorvejen bygges i etaper - Odense-Ringe, Ringe-Kværndrup og Kværndrup-Svendborg. Der startes i Odense i 2003 og motorvejen ventes helt færdig i år 2008.
Økonomi
Fyns Amts økonomi ser lovende ud i disse år. Amtet konstaterede et overskud på 170 mio. kr. for 2000. Fyns Amt havde indtægter på 7, 4 mia. kr. og udgifter på 7,2 mia. kr. Den største udgiftspost er sygehusområdet - det tegner sig for halvdelen af amtets udgifter. For de penge behandlede Fyns Amt 169.000 patienter i 2000. Med til billedet af Fyns Amts gode økonomi hører, at amtet kører med en af de højeste skatteprocenter i Danmark. 12,4 procent - kun overgået af Viborg og Storstrøms Amter med 12,5 procent. Den fynske amtsskat er steget fem gange i de seneste syv år. Seneste skattestigning var med budgetforliget for 2001. En del af pengene blev øremærket til anlægsopgaver i form af bedre infrastruktur, blandt andet omkring Odense. De borgerlige amtsrådspolitikere har altså ikke været i stand til at holde skatterne i ro. Forklaringen er, siger de, at regeringen siden begyndelsen af 90-erne, gentagne gange har givet løfter om ventelistegarantier og forbedret behandling af hjertelidelser og kræft, uden der er fulgt tilstrækkelig kompensation med til amtet. Amtsrådspolitikerne forudser flere servicekrav fra regeringen de kommende år, og de borgerlige har derfor ingen intentioner om at sænke skatten i den kommende valgperiode.