I det fynske folks tjeneste

Fynsk kandidat i top hos Enhedslisten

1 af 2

Enhedslisten placerede mandag de folketingskandidater, som får de sikreste opstillingskredse ved næste folketingsvalg. Rune Lund, der stiller op på Fyn, ligger på en femteplads.

Blandt 9605 partimedlemmer valgte Enhedslisten mandag de højst prioriterede kandidater, som får de sikreste opstillingskredse ved folketingsvalget. Det skete ved partiets årsmøde.

Da Enhedslistens politikere opstiller på partiliste, afgør listen, hvem der vælges først.

Øverst på listen er politisk ordfører Pernille Skipper placeret, som tidligere er valgt på Fyn. På en femteplads er Fyns nuværende folketingsmedlem, skatteordfører Rune Lund, placeret. Med den høje placering står han stærkt ved næste folketingsvalg.

Kandidatudvalget fordeler kandidaterne efter popularitet, arbejde, uddannelse, geografisk fordeling, køn og etnisk herkomst.

Hele listen kan ses nedenfor sammen med kandidaternes stemmetal:

1) Politisk ordfører Pernille Skipper (2131).
2) Udviklingsordfører Christian Juhl (1721).
3) Udenrigsordfører Nikolaj Villumsen (1363).
4) EU-ordfører Søren Søndergaard (1571).
5) Skatteordfører Rune Lund (1145).
6) Arbejdsmarkedsordfører Finn Sørensen (1442).
7) Gruppeformand (på barsel) Stine Brix (1721).
8) Transportordfører Henning Hyllested (1156).
9) Klimaordfører Maria Gjerding Reumert (1287).
10) Børneordfører Jakob Sølvhøj (864).
11) Forsvarsordfører Eva Flyvholm (1022).
12) Forhenværende folketingsmedlem Rosa Lund (1276).
13) Søren Egge Rasmussen (646).
14) Victoria Risbjerg Velasquez (824).
15) Forhenværende folketingsmedlem Jette Gottlieb (987).
16) Peder Hvelplund (565).
17) Ibrahim Benli (647).
18) Rasmus Vestergaard (627).
19) Maria Temponeras (558).
20) Forhenværende byrådsmedlem Gunna Starck (523).
21) Jonathan Simmel (564).

 

 

Ved du noget? Så send os et tip