I det fynske folks tjeneste

Fynsk kartkører vandt i Italien

Den fynske kartkører Nikolaj Bøllingtoft sikrede sig søndag karrierens hidtil største sejr, da han med en sejr og en fjerdeplads i de sidste to afdelinger af Italian Open Masters for Formel A sikrede sig den samlede sejr.

Den 19-årige fynbo har i år fået chancen som fabrikskører for et af de helt store teams i kartingsporten, Tony Kart. Via stabil og hurtig kørsel har danskeren formået at score points i samtlige årets afdelinger, og han kronede indsatsen med en sejr, da det gjaldt. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Italian Open køres over fem afdelinger med to tællende finaler i hver og regnes af mange for sværere at vinde end både EM og VM.