I det fynske folks tjeneste

Fynsk racerkører klar til Le Mans

Den fynske racerkører Allan Simonsen stiller igen i år til start i 24-timers løbet Le Mans.

Allan Simonsen deltager i Le Mans til sommer.

Allan Simonsen skal køre for tyske Farnbacher Hankook Racing. Det er samme team, som han kører for i den løbende Le Mans-serie. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Racerkøreren skal sidde bag rattet i en Ferrari sammen med Christian Montanari og Dominik Farnbacher.

Allan Simonsen debuterede i 2007 med en tredjeplads i GT2-klassen.

- Jeg glæder mig meget og håber, vi kan nå rigtig langt. Der er så meget historik og så mange danske tilskuere, at man bliver inspireret fra start til slut, siger Allan Simonsen til Fyens Stiftstidende.