I det fynske folks tjeneste

Fynsk skæbnekamp

Glem alt om VM - det handler om overlevelse, når FC Svendborg og Næsby mødes i årets næstsidste 2. divisionskamp.

Næsby skal have point i eftermiddagens kamp, men det er op af bakke. Her går de til pause bagud 2-0 i kampen mod FC Svendborg.

Mens FC Svendborg ligger fint til i midten af rækken er det ved at være sidste udkald for Næsby, der ligger næstsidst.

Nedrykningen truer, og holdet skal have point, hvis de ikke vil risikere at blive overhalet af Otterup på sidstepladsen.

Men det kan blive vanskeligere end som så. Næsby har ikke vundet en eneste kamp i foråret, og det er nu 15 kampe siden holdet har kunne gå fra banen med alle tre point.

FC Svendborg og Næsby mødes søndag kl. 15.00 på Svendborg Stadion, og der er gratis entre til kampen.

Se stillingen i 2. division her