I det fynske folks tjeneste

Fynske gymnasieklasser er fordelt

Fordelingen af ansøgerne til de fynske gymnasier faldt fredag endelig på plads. Op mod 95 procent af eleverne får opfyldt deres første prioritet.

Fordelingen af ansøgerne til de fynske gymnasier faldt fredag endelig på plads. Op mod 95 procent af eleverne får opfyldt deres første prioritet.

På dagens møde i Fordelingsudvalget på Fyn blev det vedtaget at oprette 87 nye STX-klasser og 21 nye HF-klasser på Fyn.

Det er samme STX-klassetal som sidste år. I alt 2560 har søgt ind på de almene gymnasier.

På HF er det en klasse mere, da ansøgertallet er gået lidt frem.

På STX er der tale om en relativ stigning, da ungdomsårgangen totalt er mindre end sidste år.

- Det er meget positivt, da STX-uddannelsen til Studentereksamen giver de bedste senere beskæftigelsesmuligheder og uddannelsesniveauet på Fyn bestemt ikke er for højt i forvejen, siger formanden for Fordelingsudvalget rektor Torben Jakobsen fra Mulernes Legatskole.

- Vi er stolte over at vi i enighed kan fordele elever, så flest mulige får deres første prioritet, og vi også støtter den decentrale skolestruktur på Fyn, så vi sikrer at der er en fornuftig klassestørrelse på alle 11 fynske almene gymnasier/studentereksamen, siger Torben Jakobsen.