Fynske skældud til regeringen

To borgerlige fynske folketingsmedlemmer kræver, at regeringen sætter H. C. Andersen-festival på finansloven hurtigst muligt. Det er en opgave for hele Danmark, mener de.

-

To borgerlige fynske folketingsmedlemmer kræver, at regeringen sætter H. C. Andersen-festival på finansloven hurtigst muligt. Det er en opgave for hele Danmark, mener de.


\"Regeringens manglende tilstedeværelse er en skandale,\" siger venstres kulturpolitiske ordfører, Ester Larsen. Hun mener, det er pinligt, at Odenses borgmester er nødt til at skrive til regeringen for at bede om økonomisk hjælp til en opgave af så national karakter.


Også den konservative leder, Bendt Bendtsen, mener, at regeringen skal på banen. \"Der er ingen tvivl om, at vi står overfor en national begivenhed,\" siger han til dagbladet Politiken.


H. C. Andersen fylder 200-år i 2005. I den anledning har Odense planer om en ambitiøs festival til op mod 300 millioner kroner.


Odenses borgmester, Anker Boye, har fornylig sendt et åbent brev til regeringen i et forsøg på at skaffe halvdelen af pengene. Han mener, det er høje tid, fordi forberedelsesarbejdet, der indbefatter internationale kontakter, skal i gang nu.


Og det er de borgerlige fynboer i Folketinget enige med ham i. De raser over Statsminister Poul Nyrup Rasmussen, som har meldt ud, at projektet kommer på finansloven i 2003. Det er et år for sent, mener de.


 


 


 

Oversigt

    Oversigt