I det fynske folks tjeneste

Fynske skatteydere til grin

Engelske Planestation forpagter Odense Lufthavn elendigt. De betaler ikke huslejen og de ignorerer en dyr baneforlængelse, der skulle gøre Odense attraktivt for store fly. En udvidelse, der har kostet 22 millioner fynske skattekroner.

-

Under al kritik
Det er et halvt år siden, at Odense Lufthavn fik banerne forlænget, men engelske  Planestation bruger stadig den gamle banelængde på deres hjemmeside.

\"Jeg synes, det er under al kritik. Vi skal have nogen på banen, der vil bruge lufthavnen og som markedsfører den ordentlig.\" Siger Jan Boye, Amtsborgmester, (K)Fyns Amt.

Lige nu kører der en voldsag mod Planestation, fordi firmaet ikke betaler den afgift de skal og det bliver først afgjort til september. Derfor kan der lige nu ikke gøres noget ved den utilfredsstillende situation med Odense Lufthavn.

Planestation stillede ellers som krav, at banen blev forlænget, men det har åbenbart ikke fået firmaet til at ville markedsføre Odense Lufthavn optimalt.

TV2/ FYN har forgæves forsøgt at få en kommentar fra engelske Planestation.