Fynske vandværker vil sikre sig

Flere fynske vandværker har et ønske om at sikre sig mod hærværk og eventuelle terroranslag. Oure Vandværk er allerede igang. Otterup venter snart at følge efter.

Den megen tale om terror siden angrebet på World Trade Center i 2001 satte de første tanker igang.

Senest har to drenges forsøg på at hælde rottegift i drikkevand i Greve gjort vandværkerne endnu mere betænkelige.

De fleste vandværker er meget sårbare overfor anslag, og derfor ønsker de at sikre sig.

Oure Vandværk er igang med at installere alarmer ved deres boringer. Alarmerne registrerer, hvis der sker noget mistænkeligt og slukker pumperne, så vandstrømmen stopper.

På Otterup vandværk forventer bestyrer, Flemming Olsen, at det samme snart sker.

Oversigt

    Oversigt