Gade-afbud truer Denmark Open

Peter Gade har fået hold i ryggen og kan tvinges til at melde afbud til Denmark Open.

Denmark Open risikerer at måtte undvære et af de helt store trækplastre, når Super Serie-turneringen afvikles i denne uge. Den danske badmintonstjerne Peter Gade er nemlig blevet skadet, og kan blive tvunget til afbud.

- Jeg har haft et hold i ryggen siden i torsdags og har gjort alt, hvad jeg kan, for at få behandling, og troede jeg ville være fit for fight i dag. Men der er stadig problemer, siger Peter Gade til DR Sporten.

Han skal i kamp onsdag, og han slår fast, at han ikke kan spille, hvis ikke skaden bliver bedre.

- Der er ingen tvivl om, at det skal blive bedre i løbet af de næste to dage, før jeg er klar til at spille. Jeg kunne træne en smule i går, men det har kroppen også reageret på, så jeg skal passe på mig selv for ikke at belaste ryggen yderligere, siger Peter Gade videre.

Han har vundet turneringen tre gange i karrieren

Oversigt

    Oversigt