I det fynske folks tjeneste

GAFFA-priser: MØ blev årets kvindelige kunstner

00:25

Foto: Pressefoto/RCA Records

1 af 2

Lørdag aften blev der uddelt GAFFA-priser i Odenses nye musik- og kulturhus.

Fynske MØ blev årets kvindelige kunstner, da GAFFA-Prisen 2016 lørdag aften blev uddelt i Odeon i Odense, hvor hun fik prisen overrakt af borgmester Peter Rahbæk Juel. MØ var dog ikke selv til stede for at modtage prisen, men takkede over en videoforbindelse.

Det danske rockband Volbeat var den helt store vinder. Bandet kunne indkassere tre priser - årets danske band, årets danske hit med nummeret For evigt og årets danske hard rock/metaludgivelse med Seal the Deal & Let’s Boogie.

Årets nye danske navn er Gulddreng. Phlake fik prisen for årets danske urban-udgivelse med Slush Hours, mens Trentemøller fik prisen for årets danske elektroniske udgivelse for Fixion. Prisen til MØ blev i øvrigt præsenteret af Odenses borgmester Peter Rahbæk Juel.

Rockveteranerne i Dizzy Mizz Lizzy vandt to priser for henholdsvis årets danske udgivelse og årets danske rockudgivelse. I begge tilfælde var der tale om Forward in Reverse. Og Mads Langer kunne også glæde sig over en double up med en pris for årets danske mandlige kunstner og årets danske popudgivelse med Reckless Twin.

Specialpris til Savage Rose
Den nyindstiftede pris Årets Danske Livenavn gik til Lukas Graham, mens GAFFAs Specialpris blev uddelt til The Savage Rose for 50 års lang og tro tjeneste på den danske og internationale musikscene.

I den internationale afdeling fik Bruno Mars for årets internationale udgivelse for 24K Magic, Metallica blev årets internationale band, Beyoncé blev årets internationale kvindelige kunstner, mens afdøde David Bowie blev årets internationale mandlige kunstner. Twenty One Pilots fik prisen som årets internationale nye navn, og Justin Timberlake stod bag årets internationale hit med Can’t Stop the Feeling”).

GAFFAs læsere har i perioden 1. januar-21. februar haft mulighed for at stemme på årets musiknavne fra ind- og udland. I alt har 16.015 læsere afgivet deres personlige stemmer i 18 kategorier, hvilket er ny rekord.

Flest læserstemmer
De nominerede i hver kategori var de fem kunstnere, der havde fået flest læserstemmer blandt kandidaterne, som var indstillet af GAFFAs redaktion på baggrund af deres præstationer i 2016. De endelige vindere var de navne, der har fået flest læserstemmer i de enkelte kategorier. Modtageren af GAFFAs Specialpris er udpeget af GAFFAs redaktion.

De optrædende ved showet var Aksglæde, Bisse, Katinka, Kellermensch, Simon Kvamm, Soleima og Turbolens med den tidligere Mew-guitarist Bo Madsen i front. Vært var Thomas Skov, kendt fra en række underholdningsprogrammer på DR.

GAFFA-Prisen er arrangeret i samarbejde med Tuborg Musik og Odense Kommune.

Ved du noget? Så send os et tip

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig

Tryk på del og herefter "Føj til hjemmeskærm" for at oprette en genvej.

Åben browser menuen og vælg "Føj til startskærm" for at oprette en genvej.