I det fynske folks tjeneste

Gartneri snød lettiske arbejdere

Ved hjælp af dobbelt bogholderi er 15 lettiske arbejdere blev snydt for halvanden million kroner i løbet af to år. Gartneriet har nu fået en bod for snyderiet.

Gartneriet Anders og Steen Hansen snød 13 lettere for halvanden million kroner

Det er gartneriet I/S Anders og Steen Hansen i Bogense, der gennem et dobbelt bogholderi har snydt de 13 arbejdere.

Letterne var blevet lovet 108 kroner i timen, men fik kun 75 kroner udbetalt. Når lønnen skulle udbetales blev timetallet reduceret, så det så ud som om at letterne fik 108 kroner i timen.

Snyderiet blev opdaget af fagforeningen 3F, da letterene henvendte sig til deres ambassade med de forfalskede lønsedler.

- Letterne var vakse, og jeg kan kun opfordre alle andre østarbejdere til at gøre det samme, siger Egon Pedersen, formand for 3F Nordhøjfyn til Fyens Stiftstidende.

Fik mere end danske arbejdere

Gartneriet har tilstået det dobbelt bogholderi er er nu blevet idømt en bod på 100.000 kroner.

- 3F påstod, at vi skulle betale, og det har vi gjort for at få sagen lukket. 3F mener ikke, at vores aftaler med letterne var gyldige, men de har fået mere udbetalt end danske arbejdere, for de betaler ikke skat, siger garneriejeren Steen Hansen til avisen.