I det fynske folks tjeneste

Gymnasieelever knokler i waders

Nogle mennesker kan simpelt hen ikke få nok. Det gælder for eksempel 15 gymnasieelever, der hellere vil studere marinbiologi i efterårsferien end at ligge på sofaen og nyde friheden fra bøgerne. De er på efterårslaboratorium på Marinbiologisk Forskningscenter i Kerteminde.

En efterårsferie i waders og med blikket rettet mod havbunde er guf for stræbsomme gymnasieelever.

Sådan ser en søpung ud.

Anne Hansen fra Nyborg (til højre) studerer søpunge i laboratoriet.

Smukt kan det se ud. Aktiv efterårsferie.

1 af 4

Stræbsomme gymnasieelever

Søpunge, havbørsteorme og vandmænd er blevet en del af efterårsferien for 15 stræbsomme gymnasieelever fra hele landet, der har tilmeldt sig efterårslaboratoriet "Hav 2005" på SDU Odense.

- Det er meget sjovt. Jeg lærer noget nyt, jeg ellers ikke ville. Og måske kan jeg bruge undersøgelserne her til min 3.-års-opgave, siger Anne Hansen fra Nyborg, der er en af eleverne, der tirsdag undersøgte søpunge på Marinbiologisk Forskningscenter.

Også reklamefremstød

Det er syvende gang, at universitetet i Odense afholder efterårskurser for interesserede gymnasieelever.

- Vi håber selvfølgelig, at elevernes begejstring holder ved, så de kommer tilbage og læser biologi på Syddansk Universitet, siger Johan Lassen, der er vejleder på kurset.