I det fynske folks tjeneste

Haarby Håndboldklub hædret for bredde

Haarby HK er af Dansk Håndboldforbund blevet udnævnt til årets breddehåndboldforening. Hæderen skyldes klubbens store arbejde til gavn for børn, unge og voksne i lokalområdet.

Efter et par år i en "bølgedal" har Haarby HK oppet sig gevaldigt og målrettet arbejdet med klubbens tilbud til børn.

Det gav klubben certifikat på at man havde et godt idrætsmiljø for børn i 2002.

Klubben fortsætter arbejdet og har:

  • oprettet et ungdomsråd med reference til klubbestyrelsen
  • været aktive med uddannelse af trænere
  • arrangeret natstævne sammen med naboklubber
  • deltaget i dame-ungdomscamp
  • sendt hold på overlevelsestur
  • sendt ungdomshold til fællesstævne
  • udpeget årets fighter og årets kammerat på alle hold

Hertil kommer at Haarby HK synliggør sig selv i form af et hustandsomdelt blad i lokalområdet, hvor den fortæller om sin ungdomspolitik og arrangementer.