Hættemågerne hænger med næbet

Den larmende hættemåge er på retur i det danske landskab. Bestanden er reduceret med en fjerdedel bl.a. på grund af intensiv landbrugsdrift.

De velkendte hættemåger har det rigtig dårligt i Danmark. Der er nu kun 100.000 ynglepar tilbage i forhold til en bestand, der var fire gange større for 40-50 år siden.

Dansk Ornitologisk Forening (DOF) mener, at den intensive landbrugsdrift er en del af forklaringen på, at mågebestanden er på retur.

Eksempelvis er Fyn stort set rømmet for hættemåger bortset fra tre middelstore kystkolonier, oplyser DOF.

- Der er en række forklaringer på den voldsomme tilbagegang, men generelt er det mangel på føde i nabolaget af de store kolonier, som har ført til en drastisk reduktion i bestanden, siger seniorforsker Thomas Bregnballe, Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), Aarhus Universitet.

Tidligere lukrerede mange kolonier af hættemåger også på minkfarme, hvor fuglene hentede foderrester, men i dag er farmene bedre afskærmet, så mågerne har mistet adgangen til en let fødekilde.

Det har helt sikkert også betydet noget negativt for hættemågen, at mange øer og holme i disse år er hjemsteder for ræve. Ligesom alle andre arter af kystfugle, der ruger i kolonier, trives hættemågen ikke med rovdyr som mink, ræv og mårhund, der nu er på vej til at brede sig i kystnaturen, siger biologen.

Han påpeger, at nye genopretninger af våd natur i særlig grad kan tilgodese hættemåger, hvis der laves rovdyrsikre øer.

- Der er ingen tvivl om, at et område som Fiilsø, der i løbet af få år vil komme tilbage i Vestjylland som en af Danmarks største søer, vil tiltrække kolonier af hættemåger, siger Thomas Bregnballe.

Oversigt

    Oversigt