I det fynske folks tjeneste

Harmonikasammenstød på motorvejen - bilist rullede rundt

Bilist ramte autoværnet ved Nyborg. Syv biler kørte sammen ved Vissenbjerg.

Sidst på formiddagen lørdag kørte syv biler sammen mellem til- og frakørselsramperne ved afkørsel 54 Vissenbjerg på den Fynske Motorvej. Uheldet skete i retning mod Jylland.

Det skete ingen personskade, men sammenstødet skabte kø og sendte bilerne op ad afkørselsrampen og ned på motorvejen ad tilkørselsrampen.

Ved 12-tiden var der ryddet op efter uheldet. Årsagen til ulykken er fortsat ukendt.

61-årig rullede rundt

Ved tre-tiden natten til lørdag kom en 61-årig bilist for langt til venstre på den Fynske Motorvej ved Nyborg. 

Bilisten ramte autoværnet og endte i grøften, hvorefter den rullede ind på en mark. Selvom det gik hårdt ud over bilen skete der kun materiel skade.